Gem Turner
Jeg har brugt min kørestol, siden jeg var to år gammel. Jeg har fået at vide, at jeg bare kørte i cirkler konstant i starten. Min far sagde: "Prøv at køre i en lige linje, Gem", men det var ikke noget for mig. Det var sjovt og befriende.
Da jeg blev ældre, er nogle af mine første minder om fremmede, der kiggede på mig med medlidenhed og sagde "åh, velsign hende" eller "det er en skam, ikke sandt". Som barn var jeg så forvirret, fordi jeg ikke forstod, hvorfor de havde ondt af mig, når jeg var sammen med min familie eller legede med mine venner. Jeg forstod først meget senere, at det handlede om min kørestol.
Gem bringer glæde og energi til legepladsen
Men det ironiske er, at min kørestol er min frihed. Alle er selvfølgelig forskellige, men for mig er den en del af min identitet, og hvem jeg er. Den har været med mig i nogle af mine største øjeblikke og sværeste tider. Den har ført mig til min dimission, min første ferie og til foredrag rundt om i verden.
En begivenhed, der altid cementerer, hvordan jeg har det med min kørestol, er, når jeg rejser til udlandet. Frygten for at skulle aflevere min stol er aldrig let. Engang rejste jeg til Italien i forbindelse med et arbejdsarrangement. Da vi landede, råbte personalet "Sæt dig her" og pegede på en almindelig manuel lufthavnskørestol, selv om det var meningen, at jeg skulle møde op med min stol. Mit hjerte sank. Denne stol passede ikke til mig. Jeg kunne ikke køre selv, og jeg vidste ikke, hvor min kørestol var.
Jeg begyndte at blive ængstelig og ked af det. Jeg spekulerede på, hvor længe jeg skulle sidde i denne stol. Hvor fører de mig hen? Hvad hvis jeg skulle på toilettet? Min stol har en tilpasset elektrisk fodplade, så jeg kan forflytte mig sikkert. Som en person, der kun er 3'1", følte jeg mig pludselig meget sårbar. Jeg blev stum og søgte støtte hos min bror. Han vidste, hvordan jeg havde det, og overtog ledelsen af samtalerne med personalet. Jeg blev parkeret ved bagagebåndet uden svar og med antydninger af, at de ikke vidste, hvor min kørestol var.
Hvordan skulle jeg passe mit arbejde? Hvordan skulle jeg klare min egen pleje? Jeg ønskede virkelig ikke, at min bror skulle tage sig af mig personligt.
Gem besøger Permobils hovedkontor i Sundsvall, Sverige
Efter 20 minutter så vi endelig min kørestol blive skubbet over til mig. Jeg sukkede af lettelse. Min bror løftede mig op i stolen, og straks følte jeg mig som mig selv igen. Jeg smilede og talte med personalet og var spændt på de næste par dage.
Så til folk, der har ondt af kørestolsbrugere, husk - for mange af os er kørestole ikke bare vores frihed, men også en del af vores identitet. Og perfekt til at slentre rundt i Italiens solrige gader - tak Permobil!
Navn: Gem Turner
Arbejdstitel: Content Creator
By/land: Pontefract, West Yorkshire, UK
Hobby: Hækle, male og synge (derhjemme!)
Personlig fun fact: Jeg har i øjeblikket en 12 uger gammel hvalp, der hedder Rosie, som elsker at sidde på min kørestols fodplade og er en stor Permobil-fan!