Permobil Blog

Jeg er forfatter af mit eget liv

Skrevet af Ryad Besseghir | 11-06-2026 12:33:49

At fortælle sin livshistorie er lidt som at forsøge at få plads til en kørestol i en elevator, der er for lille: man har brug for en plan, lidt humor, og nogle gange må man bare acceptere at tage trapperne.

Af Ryad Besseghir

Jeg ser først og fremmest mig selv som en person med store drømme. Jeg blev født for tidligt og har cerebral parese. Jeg er meget afhængig af andre fysisk, og min måde at tale på er anderledes, men mit sind er "meget hurtigt".

Jeg har haft flere store operationer og lange perioder med genoptræning. De kunne have knækket min sjæl, men i stedet har de været med til at bygge den op. Jeg vil ikke have medlidenhed. Jeg vil have, at folk skal forstå mig og virkelig lytte.

Familierødder og et åbent syn på verden

Jeg voksede op i en kærlig familie med mine forældre og to søstre. Fælles øjeblikke og ture formede min barndom. Selv om det kan være svært at kommunikere, starter jeg naturligt samtaler, og det har hjulpet mig med at undgå at føle mig isoleret.

Min nære omgangskreds er krævende og beskyttende, og de presser mig til at komme videre. Mine søstre, hvoraf den ene arbejder med jura og den anden med medicin, er rollemodeller for mig. Jeg kunne ikke gå på universitetet, så jeg er selvlært. Jeg bruger YouTube og sociale medier til at lære mig selv digital kommunikation.

Fra institutioner til at træffe mine egne valg

De plejeinstitutioner, hvor jeg boede, var både en "kokon" og en "spændetrøje". De hjalp mig med at blive mere selvstændig, men de behandlede mig også som et barn og tog ofte beslutninger for mig.

Som 23-årig følte jeg en stærk kløft mellem, hvor moden jeg følte mig, og hvordan andre så mig. Jeg blev behandlet som en, der skulle "tages hånd om", ikke som en voksen, der kan bestemme over sig selv. Nogle af mine projekter blev blokeret i "funktionel autonomis" navn, som om det kun var det, jeg kunne gøre med min krop, der betød noget. Jeg måtte insistere på, at fysisk svaghed ikke udvisker min vilje eller mine ønsker.

Jeg besluttede at forlade gruppeboligen og flytte ind i en lejlighed med plads til alle. Jeg bor nu i min egen lejlighed i Strasbourg med støtte. Dette skridt mod uafhængighed er en personlig sejr. For mine forældre, især min mor, føltes det som at træde ind i det ukendte.

Mental styrke i svære tider

Min rejse mod uafhængighed har også omfattet depression. Den blev udløst dels af en romantisk skuffelse, hvor mit handicap blev brugt som en grund til ikke at være sammen med mig, og dels af et dagcenter, hvis aktiviteter lå langt under mine evner.

Jeg kom tilbage fra den periode gennem beslutsomhed og ved at sætte mig nye mål. I dag skaber jeg indhold på TikTok. Jeg taler om handicap og forklarer ting som spasticitet med enkle ord for at hjælpe med at ændre, hvordan folk ser på handicap.

Mål i livet: Film, støtte og humor

Jeg forestiller mig min fremtid i handling og i at dele erfaringer.

Film: Jeg drømmer om at lave en film, der er halvt dokumentar og halvt komedie i stil med "The Intouchables". Jeg vil vise hverdagen - f.eks. hvordan min tunge kørestol håndterer forhindringer i byen - med blid selvironi.

Erfaringsbaseret støtte: Jeg vil gerne starte en organisation, der støtter mennesker med handicap, især efter større operationer. Jeg tror på, at deling af erfaringer fra det virkelige liv hjælper alle med at komme videre.

Humor: Humor hjælper mig med at "overleve protokollerne" og gøre vanskeligheder til historier, jeg kan fortælle.

Et budskab til samfundet

Jeg vil have folk til at lægge mærke til de forhindringer, vi møder hver dag: blokerede fortove, el-scootere, der er efterladt overalt, og offentlig transport, der stadig ofte ikke er tilgængelig. Jeg efterlyser også mere inkluderende teknologi, især kunstig intelligens, der bedre kan forstå min måde at tale på.

Mest af alt ønsker jeg at være forfatter til mit eget liv. Jeg ønsker ikke kun at blive set som en "helt" eller et "offer". Jeg er en kompleks, kreativ person, der kæmper for frihed, og som til tider fejrer sine sejre ved at dytte i sin kørestol i takt med musikken.

Skrevet af: Ryad Besseghir

Instagram: https://www.instagram.com/rymob__/

Land: Frankrig